Den dag vogn 31 blev væk og alle 57 DSB'1 passaser måtte betale 422kr. For en ståplads i 4 timer.

Den dag vogn 31 blev væk og alle 57 DSB'1 passaser måtte betale 422kr. For en ståplads i 4 timer.

julen er fuld af overraskelser, speciel december månede er fuld af glæde og forventning og med de par ting høre også det modsatte. Den 12 december skulle jeg på et lynvisit i Ballerup fra Århus st. Kl. 7:27 afgik IClyn 14 mod Kastrup lufthavn. Endelig var jeg i god tid og jeg havde også købt en plads, så jeg rigtig kunne slappeaf og nyde turen, og få læst lidt nyheder. Toget kom et par minutter forsent, og til min og 57 andres skræk opdaget vi vogn 31 slet ikke var med... Efter et par løbeture frem og tilbage på det lille trinbræddet de kalder spor 4 på Århus hovedebanegård, måtte jeg indse at vogn 31 ingen steder var at finde og måtte gå ombord i vogn 11... Nå tænkte jeg, der må jo være en logisk forklaring, og indtil vider sad jeg faktisk i min ynglings stol nr. 21. Ingen lykke være desværre ved og tog betjenten kom og kunne oplyse at vogn 31 havde de desværre ikke noget af, men jeg kunne jo blive siddende og se om der kom en og ville have min plads... Hmm tænkte jeg og naiv som jeg var slog jeg lejer med bærbar, kaffe og morgenmad. Min afslappende tur var hurtig overstået og en ellers flink dame kom og jeg måtte på pladsjagt... efter et kort hysterisk udbrud gik jeg mod den anden ende af vognen... Hurra der var jo en masse pladser, naivt fandt jeg min bærbar frem og tænkte min lykke var gjort... 3 stoppesteder efter var jeg på jagt igen, denne gang i et totalt proppet tog indeholdende et utal af sure passaseger. Nå! tænkte jeg, der må da for pokker stå nogle af på et tidspunkt. Tror jeg kom til Odense, og det væltede faktisk ud med rejsende, enden fordi de havde fået nok, eller var nåde deres destination.... PLADSER...,!!! Tænkte jeg... Skynde mig ind og satte mig... Første anden og tred sted blev jeg jagtede væk fra, og så var jeg tilbage i stående position... Nu gad jeg ikke være negativ over det mere, og prøvede at finde de mere positive tanker frem, det var faktisk ikke nemt, men så kom vi til storebælt, og jeg følte jeg kunne se en ende på turen.... Nu bliver det så spændene at se om turen hjem over i aften bliver siddende eller stående...