Hvordan man føler sig røvrendt
I dag den 7/9 2008 oplevede jeg den største joke af en bilforhandler jeg håber jeg nogensinde kommer til at opleve. Sælgeren Henrik Brøchner Jensen. For nogle uger siden, fik vi et tip fra Svigerfar om at der muligvis var en bil vi kunne være interesseret i at handle. Bilen var en Toyota Avensis st. car fra 2001. Bilen havde køre under det normale af en bil i den alder og den havde virkelige det den skulle. Billen var fra et ældre ægtepar der havde haft den siden ny, og som havde bestilt en ny bil og mindre bil. Vi havde ca. ventet på den i 3 uger, for blot at komme ud og prøve den. Fredag den 5. september 2008 var den så kommet i hus, og svigerfar var hurtig ude og prøve den sammen med hans chef mekaniker. Med andre ord havde vi startet de indledende manøvrer til at vi skulle skifte vores trofaste Fiat punto ud fra 1995. Dagen for prøvekørslen var sat til søndag den 7. september kl. 13 og vi havde set frem til endelig at prøve bilen. Vi var der oppe til tiden, blot for at se der var 2 ude og køre i vores bil. Alene denne velkomst skulle havde været hint nok til at der var ugler i mosen, men vi ventede til de kom retur, og så var det vores tur. Jeg bemærkede godt de gik ind på Henriks kontor, for at snakke, men efter som vi havde aftalt at det var søndag kl. 13 den skulle prøvekøres, var vi sikrere på det bare var en formel sag de gik der ind. Vi kørte i bilen i ca. 28 minutter, og var meget begejstret over hvad vi oplevede. Vi beslutte som vi faktisk var sikre på vi også ville gøre, at det var bilen for os. Letter trykket ved det vi oplevede inden vi tog af sted, kørte vi ind på gårdspladsen hvor det første vi hørte var et tillykke til de 2 hr. der havde været ude og køre før os. Godt klar over hvad kl. havde slået, kunne jeg mærke vreden rejse sig og mine kinder begyndte at koge. Svigerfar der havde ventet tilbage mens vi var ude at køre kom ud til os, og bekræftede vores frygt. Nu endnu mere vred end for 2 minutter siden, gik jeg ind mod udstillingen, klar til at bide hoved af en vis Henrik. Svigerfar havde selv informeret at han selv måtte fortælle os dette, nok godt klar over vores reaktion blev han færdig med at snakke med de kunder der befandt sig i butikken kom han hen mod os… Jeg kunne ikke holde min sprudlende vrede tilbage, og inden han var nåede helt hen til os fløj det ud af munden af mig ”HVORDAN FANDEN HAN KUNNE SÆLGE DEN BIL MENS VI VAR UDE OG PRØVE DEN!!!!!!!” Herefter kunne jeg ikke holde mig tilbage, og han fik nogle sandheder af vide om hvad jeg mente om hans måde at handle på. Det værste var at jeg var af den opfattelse at ved at handle bil her oppe i Thy, at det var fornuftige folk, og man ligesom havde en brugbar grundlag på et fremtidigt samarbejde, m.h.t. service o.l. Det var i alt fald hvad jeg havde hørt fra andre. Brdr. Yde Thisted Har vist sig fra den værste side, en side jeg ikke havde troede om den værste brugtbils forhandler, og det er bestemt noget jeg allerede har laden gået vider, hvor jeg ved det vil sprede sig, bland de rigtige her oppe hvor en handel altid har været en æressag og bedrager og slyngler ikke har en chance.
