En på opleveren med et strejf af melankoli

Nu er det jo ikke meningen at man altid skal skrive noget negativ på ens blog, så derfor vil jeg prøve at være positiv, for endelig så er jeg et meget positiv menneske, når der altså ikke lige er noget der går mig imod. Julen er overstået, og hverdagen er kommet, eller er den? Tjaa hvis man kan kalde det hverdag, at der den ene dag er total trafikkaos og den næste er ryddeligt og lunt som en sensommer morgen i august. Det må vi nok desværre vende os til, det er som om at alle årstider lige er forsinket en måned eller halvanden. Julen og nytåret 2006 til 2007 har nok været det mest specielle og anderledes jul og nytår jeg har oplevet i hele mit liv. Jeg har haft rigtig flotte og inspirerende oplevelser, ikke mindst den oplevelse jeg nok husker bedst, som jeg fik sammen med 150.000 andre mennesker ved Themsens over for London eye da vi i 2 stive timer stod og hoppede og dansede mens vi alle ventede på nedtællingen til 2007, og tro mig den kom, sammen med et brag af 10 minutters uafbrudt fyrværkeri, jeg ikke en gang vil prøve at beskrive. (Der ligger en film inde på www.youtube.com jeg kan anbefale). Jeg har samtidig med min glade oplevelse, desværre måtte sande, at hunde ikke lever lige så længe som mennesker. Det kom som et chok for mig og min nærmeste familie, at vores Dalmatiner gennem 10 år, ved navn Perle fik konstaterede meget kraftig diabetes og måtte aflives onsdag den 10. januar. Den sov stille ind præcis kl. 12:00. Ære være Perles glade sind og minde til evig tid. Det er altid hårdt at miste noget man holder så meget af... Nå det så er sagt vil jeg rette blikket frem efter mod de kommende lyse tider, og de glæder man kan vente sig i 2007. Ikke mindst vores bryllup den 18. August på Sallingsund færgekro.

Jeg havde en gang en folkeskolelære der altid sagde ”Det er ingen sag at skrive negativ, den virkelige udfordring er at skrive positiv”

Elektronisk Frihedsberøvelse og dårlig service

Cybercity LORT! Eller er det Zyxel der ikke fatter hvad det handler om. Hold da helt kæft jeg kunne, jeg kunne... ja det kunne jeg! De spader der har truffet den beslutning hen over hoved på os IT folk. Hvad er det der går galt? Hvem er det lige der er IT afdeling og er vi over hoved det man kaldet et entreprise. Nu skal jeg nok lade være med at nævne navne, men ved udmærket godt hvem det er og hvad det er der styre dem. Nemlig penge, så i helvede med hvad der er sundest og hvad der er mest brugbart. Hvorfor er det over hoved at cybercity ikke bare levere et 1 stk. ethernet stik i vægen, og ikke alt det der pisse PPPoe lort, og hvad er der nu galt med et godt gammeldaws skille filter der sikker ens frie rat til at vælge udstyr, men det var vel hvad man kunne forvente af sådanne et 2 rangs firma, det er vist ikke helt løgn nå man siger at TDC snupper de gode linjer og Cybercity får resten. Okay, okay... PPPoe er også OK, men bare ikke hvis man ikke selv kan vælge router udstyre, i mine øjne er PPPoe en ny udgave af ISDN så længe der er tale om et setup hvor der skal bruges brugernavn og password... helt ærlig det kan laves smartere, f.eks. lige som TDC, en linje hvor du får et rigtig ethernet stik leveret direkte i vægen, eller i noget udstyre der klare omdannelsen så man selv kan sætte sit eget dyrt investerede netværksudstyr på. Zyxel er okay, men jeg vil sgú selv vælge det, og det kan man bare ikke når de låser en uden skillefilter på RJ42 for ikke at glemme PPPoe...

Jeg håber virkelig dette opråb bliver læst af de rigtige, og jeg kan garantere hvis det lykkes at komme online igennem deres LORTE skille filter af det cybercity kalder en router vil der ligge en blog om hvordan min nye linje fungere, og om det overhoved er lykkes at opretholde det så kaldte hul til det uundværlige 6” ind og 1” ud Internet.

Og så er der dem der kalder det en fri verden?

Det er en omme!!!

VN-Ware certified Professional – Kursus

Så kom jeg endelig på kursus og det havde jeg set frem til længe, gik endelig næsten en uge før jeg af min chef fik af vide at det ikke var København, men her i Århus jeg skulle være, endelig havde jeg lidt glædet mig til en uge på hotel, og med restaurant, men på den anden side var jeg også af sted en uge i december sidste år, men der var destinationen Holland og kursuset var RedHat, og præget af erfaringer der fra, så viste jeg det ville smadder den rare jule hygge i december. Nu er det sådan at jeg holder utrolig meget af frihed, specielt når emnet er kursus og ikke mindst noget der ”dufter” lidt af Linux specielt RedHat, som man jo må indrømme at VM-Ware ESX gør... Ja, Ja! Jeg ved det den nye ESX 3.0.2 er blevet mere grafisk orienterede, men der findes heldigvis stadig en service konsol, hvor det meste er muligt som på ESX 2.5. Dette VCP kursus skulle være for begynder og selv personer med intet viden om ESX skulle være velkommen. Personlig har jeg nu snart arbejdet med RedHat Linux i 6 år, og ESX ca. 1½ år, så man skulle jo mene jeg havde en chance. Den første dag var dræbende, der var alt for meget tid til opgaver, og ingen sodavand, hvilket jeg personlig mener, er en meget stor mangel når man taler kursus i den klasse. Never or less så var der vand og kaffe ad libitum og nå ja! Frugt. Hmm.. så man kunne ikke få den tid mellem opgaverne til at gå med at drikke sig en mavepine til. Instruktøren var super sej, han var god til at svare på de dybe spørgsmål, også uden at trække hele showet i en forkert retning. Den første dag gik og vi kom igen tirsdag, selve kurset skulle tage 4 dage, begyndte det at blive spændene, men tiden til opgaverne og indholdet hang ikke helt sammen stadig og da vi kom til SAN gik det galt. Først fortalte han løst og fast, og så var det opgave tid. Jeg sprang nærmest på, men opdaget at det storeage jeg skulle tilføje allerede var tilføjet, det medførte så jeg spurgte instruktøren om jeg måtte slette og tilføje igen, og han responderede med Ja ja! hvilket så medførte reaktionen fra mig der hed OK at slette, der sker ikke noget, 1...2...3.. og hopla så var det kun mine egne LUNs jeg kunne se, så endelig havde jeg løst min opgave til UG ville jeg jo mene... Der gik lidt, og så sprede panikken sig, kursisterne kunne ikke se noget instruktøren kunne ikke se noget. Stilheden lagde sig, og instruktøren oplyste at vi godt kunne gå hjem, for han skulle til Sjælland og restore data. Det viste sig at de LUNs hvor instruktørens AD, FTP samt andre server instanser lå også var synlige for os kursister, og jeg lige havde slettet dem.

Se det er jo hvad der kan ske når man er på kursus, og ”drift” og kursus miljø er lidt for åben. Nu må i jo ikke tro jeg er komplet idiot, men den måde storeaget var synlig på var igennem min VI ”Virtual Infrastructure Client” og det jeg ellers kunne se der fra var kun min egen server, men SAN ’et blev brugt til alle ESX server, og var desværre synlig for alle, også mig, som troede det var en pointer til et LUN og ikke et formaterings program, der formaterede med klik på remove. Man kan sige meget for grafiske interfaces, men havde det nu været en konfigurations fil på Linux havde jeg nok ikke slettede alt hvad jeg kunne se, for der kan man jo se hvad det er man har med at gøre.